• en
  • sv
  • da
  • GENNEMFØRELSE AF BAGGRUNDSTJEK

    Det er yderst vigtigt, at en arbejdsgiver ved, hvem man ansætter. Ved hjælp af baggrundstjek under rekrutteringen kan uegnede personer sorteres fra, så man undgår forskellige former for sikkerhedsrisici.

    Ofte bliver man først bevidst om behovet for baggrundstjek, når skaden er sket. Det gælder for eksempel en af 2Secures kunder, som nu benytter sig af os regelmæssigt.

    En virksomhed, som har været i kraftig vækst i de seneste år og har ansat omkring 50 medarbejdere. Uanset hvor dygtig man er til at rekruttere, opstår der nogle gange fejl. Det skete under en af rekrutteringerne. En rekrutteret person viste sig at være meget dygtig til at manipulere sine omgivelser. Da virksomheden blev tvunget til at afskedige medarbejderen, opstod der en mindre krise blandt de tilbageværende medarbejdere. Følgerne var, at flere sagde op, og nogle blev sygemeldt.

    Efter hændelsen har 2Secure hjulpet ledergruppen med at udvikle en særligt tilpasset løsning for baggrundstjek, og virksomheden gennemfører nu baggrundstjek på samtlige slutkandidater. Enkelte oplysninger udarbejdes om alle kandidater, og ved lederrekruttering foretages der et komplet baggrundstjek.

    I dag gennemfører 2Secure flere tjek om måneden for virksomheden. I løbet af disse baggrundstjek har vi blandt andet fundet en kandidat, der angav en akademisk eksamen, men hvor det viste sig, at han ikke havde afsluttet studierne på sit hovedfag. En anden kandidat trak sin ansøgning til en lederstilling tilbage, da vedkommende fik at vide, at der skulle udføres et baggrundstjek for at komme videre.